Mød Thomas Pretsch - uddannet fysioterapeut, Natural Movement

Mød Thomas Pretsch - uddannet fysioterapeut, Natural Movement

Hos Gogsig tror vi på, at fødder fortjener de bedste betingelser for at vokse, udvikle sig og bevæge sig frit. Derfor samarbejder vi tæt med autoriserede fysioterapeuter og eksperter i bevægelse.

Fysioterapeuterne bidrager med deres faglige viden om motorisk udvikling, balance og fodstilling. Deres indsigt hjælper os med at:

  • Sikre korrekt udvikling – så vores sko støtter naturlige bevægelsesmønstre.

  • Forebygge problemer – ved at forstå hvordan fodtøj påvirker balance, styrke og kropsholdning.

  • Optimere designet – så vi hele tiden forbedrer pasform, fleksibilitet og komfort.

Vores fælles mål

Vi deler en vision om at give børn (og voksne) de bedste muligheder for fri leg, sund komfort og naturlig bevægelse. Samarbejdet med fysioterapeuter sikrer, at vores sko ikke bare er smukke og funktionelle - men også understøtter sundhed og trivsel på lang sigt.


Thomas har vi arbejdet tæt sammen med, og udviklet workshops videoer og inspiration til jer forældre, så I kan blive klogere på hele barfodsområdet. 

" Thomas hvem er du, og hvorfor har du valgt at samarbejde med os som brand?" 


Jeg hedder Thomas Pretsch, og jeg brænder for at hjælpe både børn og voksne til et sundere og mere naturligt bevægelsesliv. For mig starter det hele ved fødderne – vores fundament.

Jeg er uddannet fysioterapeut, Natural Movement træner og har de sidste 15 år arbejdet med at genoprette naturlig funktion i min krop - og i mine klienters krop.

Jeg har gennem mit arbejde set, hvordan moderne sko ofte begrænser foden i stedet for at støtte den. Smalle, stive sko med hæl løfter os væk fra kroppens naturlige udgangspunkt og kan med tiden skabe problemer med både fødder, knæ, hofter og ryg. Derfor anbefaler jeg barfodsko.

Barfodsko giver foden friheden tilbage: de er flade, fleksible og med god plads til tæerne, så foden kan bevæge sig naturligt, og sanserne kan blive stimuleret. 

Det gør en kæmpe forskel – ikke mindst for børn, hvor fødderne stadig er i udvikling og har brug for optimale betingelser for at vokse sundt. 
For voksne kan barfodsko være en vej til at genopbygge styrke, balance og kropsbevidsthed, som måske er gået tabt gennem mange år i traditionelle sko.

Jeg anbefaler altid en gradvis overgang når vi snakker om voksne, eller ældre børn, så kroppen får tid til at vænne sig til de nye bevægelsesmønstre. Når det sker, oplever mange større frihed, færre smerter og en bedre fornemmelse af kontakt med underlaget.

Jeg samarbejder med Gogsig, fordi de deler denne tilgang og leverer sko i høj kvalitet, som virkelig understøtter ideen om naturlig bevægelse. 

Derfor kan jeg varmt anbefale dem som ønsker at give deres fødder – og dermed hele kroppen – de bedste betingelser at bruge Gogsig sko.

Hvis I vil følge mere med, så klik ind hos Thomas og skulle I have spørgsmål eller bekymringer så se mere om Thomas her.